Horsens Fodbolddommer-Klub blev i Januar måned udsat for et meget udspekuleret forsøg på af franarre klubben et større beløb.

Vores kasserer modtog følgende skrivelse, som ved første øjekast lignede et oprigtigt skriv, da mailadresserne næsten var identiske – men kun næsten:

“Hej Hanne, Jeg har brug for dig til at udbetale 2977 EUR til en modtager i dag. Jeg har bankoplysningerne, kan du behandle betalingen? Mvh.Kenneth”

Heldigvis har vi en rigtig overvågen kasserer, som ikke bare uden videre fulgte opfordringen.

Omvendt ved hun godt at gaderne i St. Pauli er lukket for tiden, og at derfor ikke har været brug for små 3000,- euro til at dække udgifterne for en lørdag aften i Hamborg.?!

Der skal lyde et stort tak til vores kasserer for at passe hendes arbejde RIGTIG godt, og samtidig en advarsel til diverse klubber og foreninger der kan udsættes for det samme – vi ved at disse forbrydere med jævne mellemrum har succes med deres scams.