Er vores spillere i lige så god form som dommeren, og kender vi de nye regelændringer for sæsonen.?

Horsens Fodbolddommer-Klub tilbyder at jeres klub kan få besøg af en lokal fodbolddommer, der med baggrund i en både bestået fysisk- og teoretisk test, tager en snak med spillere og trænere omkring fodboldloven, et indblik i dommerens rolle, vi tester spillerenes kendskab til fodboldloven med et par spørgsmål, og hvad emner der ellers kunne være interessant for tilhørerne.

Vi laver en gennemgang af de relevante regelændringer der kommer hver år, og så er ordet ellers frit til en snak om stort og småt indenfor dommerverden, og historisk set giver det ikke bare nogle gode diskussioner, men også et meget bedre indblik i den rolle dommeren spiller for fodbolden.

Som tillæg tilbyder vi, som et sjovt afbræk i den daglige træning, at teste spillernes fysiske tilstand i form af en YoYo-test. Som fodbolddommer på et givent niveau, er der en fysisk test der – for nogen – skal bestås flere gange årligt. En test der kræver vedvarende vedligeholdelse af formen. Vi kommer og stiller banen op. Instruerer spillerene i hvordan testen skal løbes (for dem der ikke har prøvet en sådan test før), og sørger for gennemførelsen af testen. Ud fra testen vil vi så – selvfølgelig med et glimt i øjet – ud fra et fysisk niveau indrangerer spillerne i hvilken fodboldrække de ville være i stand til at kunne dømme, hvis det kun handlende om den fysiske form.

Alt dette er selvfølgelig et tilbud for at skabe en større forståelse dommere, spillere og trænere imellem. Vi tror på at dialog er vejen frem. For at fodbolden som breddeidræt skal kunne overleve, er der ingen af os der kan undvære den anden part.

Prisen for ovenstående er et dommerhonorar (228 kr,-) plus kørsel per del, da de to overnævnte aktiviteter selvfølgelig kan kombineres. Teorigennemgangen har gerne en varighed af cirka to timer, mens den fysiske test gerne afvikles på en time. Afhængig af deltagerantallet. Da dommerne der forestå disse arrangementer som oftest er ude at dømme i weekenderne, anbefales det at det afholdes i forbindelse med en træningsaften i hverdagene.

For yderligere information eller bestilling, kan bestyrelsesmedlem Kenneth Thorstein kontaktes på følgende mail adresse: kenneththorstein@hotmail.com.

Vi glæder os til at komme ud og få en snak med jer.