Udvikler-og vejlederudvalget

jbagge 12Jens Bagge Jensen.
Formand.
Ansvar for - og administration af - alle udviklinger, samt kontakten til dommere og udviklere i relation til udviklinger.
FrankFrank Clemmensen.
Ansvar for - og administration af - alle vejledninger. Sørger for, at dommere fra vejlederdelen overgår til udviklerdelen. Har kontakten til vejledere. Ansvarlig for påsætning af vejledere, samt udviklere i ”lokalt” regi
IMG_0196 (800x800)Henning Tiedemann.
Ansvaret for teori- og fysiske tests, og koordinering af obligatoriske teorigennemgang.

Udvikler- og vejlederudvalget i Horsens Fodbolddommer-Klub

Fra 2015 besluttedes at samle Udviklerudvalget og Vejlederudvalget i ét udvalg, nedenfor kaldet UV-udvalget. Baggrund for dette er sammenfald og overlap i mange af opgaverne i de 2 tidligere udvalg, herunder også personsammenfald.

Det er udvalgets formål at fremme ens vilkår og muligheder for alle dommere, vejledere og udviklere.

Udvalgets opgaver er gennemgået, justeret og tilpasset. Her har vi oplistet nogle af opgaverne om end de ikke er udtømmende:

  • Administrere alle vejledninger og udviklinger for vores dommerområde
  • Sparring og feed back til vore vejledere og udviklere
  • Indstilling af indplacering af samtlige dommere fra JS til S5 til Regionens Udviklerudvalg
  • Indstilling af indplacering af linjedommere fra DS til S2 til Regionens Udviklerudvalg
  • Indstilling af nye vejledere til vejlederuddannelse
  • Indstilling af nye udviklere til udvikleruddannelse
  • Indstilling af nye talentdommere til optagelse i talentstrukturen
  • Motivere dommere til deltagelse i kurser i den strukturerede uddannelse
  • Sikre at nyuddannede dommere – og dommere med behov – får vejledere påsat
  • Sikre at dommere, der ”forlader” vejlederdelen videregives til ”udviklerdelen”, når de klar
  • Sikre og medvirke til påsætning af udviklere til dommerområdets breddedommere
  • Afholde lokale udviklersamlinger efter behov
  • Sikre afholdelse af teori- og fysisk test
  • Sikre afholdelse af den obligatoriske teorigennemgang
  • Tilstræbe mulighed for løbetræning inden fysiske test i vinterhalvåret